Hans Frederik Jensen, også kendt som Single Jensen

Efter nærkontakt med et par spændende Jensen guitarer, fik jeg lyst til at lave en lille artikel om ham/dem. Til alt held , fik jeg kontakt med H.F.Jensens søn, som har skrevet den følgende biografi. Jeg hører meget gerne fra ejere af Jensen guitarer, så der kan blive repræsenteret endnu flere modeller og detaljer i artiklen. Kontakt på lacquercracks@yahoo.dk. … nu til

Biografi

Historien om Guitarbygger Hans Frederik Jensen – ‘Single-Jensen’

Af Ole Hans Jensen – søn af H.F.Jensen 

Fra ligkistesnedker til instrumentmager.

Hans Frederik Jensen blev født den 21.06.1902 i den lille by Nørre Alslev på Falster og det blev starten på et spændende liv på godt og ondt.

Efter skoletid i Nørre Alslev skole og vist nok også senere i Ønslev Skole, hvor man gik hver anden dag i skole – fordi man skulle hjælpe til i marken – kom H.F.Jensen i lære…

Måtte skære selvmordere ned fra træerne

Hans Frederik Jensen kom i lære i 1916 – som ligkistesnedker hos Snedkermester H.J. Petersen i Nykøbing Falster, hvor han blev udlært efter 4 års læretid.

I denne læretid måtte lærlingene, mellem en lille lur i ‘kisterne’ en gang i mellem – være med til alt forefaldende arbejde – hvilket også indebar, at lærlingene måtte skære ‘selvmordere’ ned fra træerne – inden man lagde dem i de kister – man selv havde været med til at lave – som en del af arbejdet på snedkeriet.

Efter læretiden i 1921 kom H.F. Jensen til København, hvor han ud over sit job som poleremester hos Burmeister & Wain – ernærede sig rundt om på de forskellige værtshuse – som ‘Billard-haj’ – hvor man spillede om penge.

På Burmeister & Wain var det de fine saloner på færger og andre skibe min fader tog sig af – med sine egne pudseklude med spyt og pimpsten og en speciel måde man behandlede disse klude på – som gjorde, at man blev en egnet ‘polerer’.

‘Singel-Jensen åbnede sit
værksted i gaden Åbenrå

Min fader åbnede sit snedkerværksted i gaden Åbenrå i nr. 26 o.g. (over gården) – som vist nok var en af de ældste gader i København – i dag ligger ‘Musikhistorisk Museum og ‘Carl Claudius Samling’ i det samme hus – hvor min faders værksted lå.

Dette værksted blev et samlingssted for mange musiske personer, hvor folkesangerne ‘Cæsar’, Cy Maya & Robert, Jørgen Ingeman, Ole Molin, Ulrik Neumann, spillede på min faders guitarer.

Det samme gjorde Vivi Bak, som var ”bagerens datter” i Åbenrå nr. 24 – hvor hun også spillede på en ”Jensens Single-guitar”.

Rygterne sagde, at Vivi Baks fader – der var meget glad for øl havde drukket så mange øl – at man kunne fylde gaden Åbenrå op med tomme ølkasser – af den gammeldags størrelse, 50 stk. pr. kasse.

Bagerens stamværtshus lå vist nok lige på hjørnet i Åbenrå, ved en sidegade.

Opdagede den ‘kolde lim’

Min fader var en af de første der blandede – den hvide koldlim (PVA) – men han glemte af søge patent – for det var ikke opdaget på den tid – hvor min fader brugte det i stedet for den gamle varme snedkerlim – som de fleste instrumentmagere brugte.

De fleste guitarbyggere var lidt misundelige på min fader på grund af hans fine håndværk og på hans ‘tone’ på sine guitarer – så han fik et godt ry hos kunderne – som der var mange af på den tid.

Men det var ikke altid, at man dengang betalte på en gang – f.eks. betalte ‘Cæsar’ af med Kr. 5 om måneden i lang tid – for sin guitar – og af og til sov han oppe på afsatsen i nr. 26 over min faders værksted – da han nærmest var det man i dag kalder – hjemløs.

Men alt blev til sidst altid betalt.

Smadrede guitaren, hvis ikke Illeman godkendte dem

Min fader havde solgt et par guitarer til musiklæreren Vilhelm Illeman – som havde den aftale med min fader – der ikke selv kun spille på sine guitarer – men godt stemme dem – at Illeman skulle godkende hans guitarer – som godt kunne tage en til tre måneder at bygge – og hvis guitaren ikke var OK – så blev den smadret af min fader – der var ikke råd til, at lave dårlige ‘Single-guitarer’…

Ca. 1970 blev ejendommen Åbenrå saneret – og min fader flyttede sit værksted ned i kælderen i opgangen ved nr. 15 i Langøgade, som også var mit barndomshjem.

Men min fader, der jo var en fremragende snedker levede nu af, at reparere antikviteter for antikhandlere – som havde brug for en snedker, der kunne skøn-reparere med ‘træsøm’ o. a.- således at de så gamle ud – og der havde de fået fat i den rigtige…

Kasser til billedrørene i TV-apparater lavede min fader også – lige indtil fabrikken, der lå i en kælderbutik et sted i København, brændte. Fabrikken var dækket ind af forsikringen – men produktionen kom aldrig i gang igen.

På grund af denne produktion var vi nr. 31 i rækken af TV-ejere i den første tid med TV i København.

Den kendte engelske stjernemusiker Tommy Steele spillede også på min faders guitar – hvilket min fader var stolt af.

Min fader var hele livet plaget af sygdom – havde mavesår og mistede det ene øje, på grund af bakterier – som alt det støv fra hans værksted havde givet ham i øjet – så han gik til sidst med klap for øjet – som en pirat…

Min fader døde den 21-05 1977 og han ligger på Bispebjerg Kirkegård i de ukendtes grav, sammen med min moder Viola Jensen – der døde i 1984.

OHJ.

GUITARER

Ældre model fra ca. 1948

Denne model blev købt fra ny, af  en Rask-Diget, som var spillemand på værtshusene i Nyhavn. Han købte den ca. 1948 og brugte den til 1952, hvor sønnen fik den. Han solgte den til nuværende ejer i 2003.  Den har mange af de typiske jensen kendetegn, men anderledes slanke f-huller. (foto med tilladelse fra Kim Perry)

Stor noncut model med f-huller 

Formentlig en lidt ældre model med lille “horn” på hovedet

Stor model ( op til 45-46 cm) med f-huller og lille cutaway

med lille bule på hovedet

Lignende model med stor bule (med tilladelse fra Jeppe Lindahl). Tydeligvis arched, sort hovede uden logo og brede fretmarkers.

med stor bule

stor model,  arched og med perloid på gribebræt og hoved. sjælden.(foto med tilladelse fra Antony i Grækenland)

Stor model med “Jensen-Carve” med følgende specifikationer:

Solid sprucetop with “Jensen carve” and upside down “Y-bracing”

Mahogany sides and back

Mahogany neck with metalbar inside

Scale : 648 mm

Body depth: 9 cm

Upper bout: 32,5 cm

Waist: 28 cm

Lower bout: 45,5 cm

Lenght: 57,5 cm

Model med sickle hul, stor cutaway og formentlig ca. 41 cm bred

 

Standard størrelse med følgende specifikationer:

Solid carved arched spruce top

Back and sides of mahogany

Mahogany neck with staufferlike screw and metalbar inside

Scale: 64 cm

Body depth: 10,5-10,8 cm

Upper bout : ca. 30 cm

Waist: 24,5 cm

Lower bout: 41,3 cm

Body length: 54,5 cm

Upside down “Y-bracing” ( a Jensen speciality)

(med tilladelse fra M.M.)

Samme model med “Jensen-Carve”

Model med florentinsk cutaway 

(med tilladelse fra Arne Joost )

sjælden model med florentinsk cutaway, f-huller og “Jensen-carve”

Klassisk model

(med tilladelse fra Jean Bouhadana)

Lille flat top steelstring model

(med tilladelse fra Peter Jensen)

Flattop med ovalt lydhul

Med formentlig mere original stol ( med tilladelse fra guitarkassen.dk)

Stor flattop model med ovalt lydhul

Kropsformen er identisk med 16 tommer archtopmodellerne, men den er med fladt dæk

Elektrisk model,- Les Paul type.

Denne el-guitar er tydeligvis meget inspireret af Gibson Les Paul ( den danske bygger Yngve Barslev harlavet en lignende samtidig Les Paul type) . Bagsiden er lavet som et låg , der giver adgang til elektronikken af ukendt oprindelse. Cirka 1955-60. Bemærk at Jensen her har kopieret Gibsons hovedform og også lavet knapperne på stemmeskruerne i Gibson stil. ( foto med tilladelse fra Kim Perry)

Endnu en af de få ( ca. 4-5 kendte på nuværende tidspunkt ) solidbody “Les Paul” , med afmonteret bagplade. Foto med tilladelse fra Aksel a Botni

Lap steel

Han lavede også lap steel guitarer ( foto med tilladelse fra Søren Venema)

Typiske detaljer på guitarerne.

Etiketter og labels

Hans Frederik Jensen’s guitarer er ikke svære at identificere, da de som regel er mærkede med etiket og/eller navnet Single på hovedet. Der er forskellige labels:

Billedet nederst ( fra Jean Bouhadana ) siger mandolin og guitar og er formentlig ældre end det øverste, som nævner spanske- og jazzguitarer.

Der er to hovedtyper af ordet Single ( med variationer, da de nok er lavet i hånden). Uden at vide det, gætter jeg på at den til venstre er ældst.

Hovedet

På ovenstående billede ser man det “typiske” store flade hoved med stor bule, men der er også andre variationer, f.eks det følgende billede med lille bule. Jensen havde en forkærlighed for det asymmetriske hoved, og der findes flere variationer, hvor øverste højre side har en lille krølle eller strækker sig opad. Der er også symmetriske hoveder. Tjek modellerne ovenfor ….

Hovederne er typisk sorte med hvid skrift eller omvendt. Men masser af undtagelser. Jensen holdt ikke af at gentage sig selv.

På bagsiden af hovedet ser man, at der ikke er volut , altså overgang fra hoved til hals er uden “bump” . Dette er helt typisk for Jensen, og kan endda også ses på den klassiske model ovenfor. Han brugte meget ofte ( altid ? ) Levin stemmeskruer.

Sjælden version med perloid

Hals

Halsene er meget ofte lavet i mahogni – femstykket- mahogni -bøg(?)-mahogni-bøg(?)-mahogni. Profilen er flad D og ret moderne spilbarhed. Få har trussrod, men jeg tror de fleste har metalbar indeni. De er næsten altid meget lige alderen til trods, og virker utroligt stærke.

Hæl med skrue

Hælen er kraftig og næsten formet som en halv cylinder. Der sidder en skrue med lige kærv i den, og det er Hans Frederik Jensens version af en Staufferskrue, hvormed halsvinklen nemt kan justeres.  Alle Jensen guitar jeg hidtil har set har denne brede runde hæl.

Gribebræt

Typisk i ibenholt , – med eller uden nulte bånd ( varierer !! ) , og med indlæg som på billedet ( der er også guitarer med dots og med bredere indlæg end de her viste ) , formentlig perloid. Positionsmærkerne sidder helt typisk i 1,3,5,7,9,12 og 15.

Sjælden version med perloid

Den forlængede halsende

Den fritsvævende halsende er en såkaldt lowrider . Typisk eksempel her

Kroppen

Kroppene varierer i størrelse og form alt efter model, Men de er næsten altid lavet med sider og bund i mahogni og dæk af gran . Som regel massivt , men nogle af de ældre er lavet i lamineret træ. Dækket på jazzguitarerne er enten arched ( og carved ) eller med den specielle “Jensen-Carve”  ,- mere om det senere.

Lydhuller

H.F.Jensen anvendte forskellige f-huller, men ofte et ret kort “skandinavisk” f-hul med ret runde ender , som på eksemplerne. På tidlige modeller et mere traditionelt amerikansk inspireret smalt hul. Tjek evt. billederne af de forskellige modeller. Han brugte også “sickle” huller, sikkert inspireret af tyske guitarer. Her nogle eksempler

Stol

Jensen lavede formentlig selv sine stole. Af træ med metalindlæg, og også nogle med overdel i metal , som på de følgende billeder.

Strengeholder

Strengeholderne varierer en del, men er ofte lange trapeztyper som på billederne. De er sikkert fremstillet i Danmark, men en del modeller har også standard tyske ABM strengeholdere. Disse kan sagtens være “reservedele” udskiftet i løbet af årene, men det er også muligt at Jensen har indkøbt dem, ligesom han indkøbte stemmeskruer fra Levin.

Slagbræt

Hvide kraftige slagplader af træ, med perloid overlæg, hvoraf nederste del har en bule i lighed med hovedet, blev anvendt på både jazzguitarerne og flattop guitarerne. De er fæstnet til sargen og til dækket, ved siden af halsen med en skrue. De støtter ikke til stolen som mange andre mærker, hvilket er en god ide, da slagpladen således ikke hindrer stolen i at overføre energi til dækket. Her udgave til lille cutaway og dyb cutaway.

Carving

Der er flattops, formentlig nogle domed bland de gamle , og en del traditionelt carvede som den følgende med en lille recarve langs kanten ( tror nogle har mindre recarve end den her viste ) . Forside og bagside har carve i samme stil.

Og så er der den helt specielle unikke “Jensen-Carve” . Dæk ( og bund ) er faktisk plane på midten, men runder ned langs kanten. Det minder lidt om “German-Carve” , der dog har en fordybning rundt langs kanten. Jeg vil tro at Jensen delvis har maskinfræset disse dæk og bagsider, og vil umiddelbart tro, at de er blandt hans senere guitarer. Denne carve er helt unik, og jeg kan ikke huske nogensinde at have set den på andre guitarer..

Cutaway

Bortset fra de klassiske modeller og nogle af de ældste jazzguitarer har næsten alle modeller cutaway , og især det lille cutaway og det dybe cutaway , illustreret herunder er de to typisk anvendte cutaways. Begge typer blev anvendt over en længere årrække, formentlig med det lille i længst tid. Det dybe blev senest introduceret i midten af halvtredserne….men da guitarerne generelt ikke er daterede , er det svært at sige noget præcist om dette.

Single Jensen lavede også florentinsk cutaway…i hvert fald en gang , som det ses her :

Bracing og andre invendige “specialiteter”

Da det er næsten er umuligt at lave ordentlige fotos af bracing, har jeg her lavet nogle skitser ( ikke målefaste og med tryk på skitser ! ) . H.F. Jensen var virkelig original i den måde han brugte sine lister i jazzguitarerne. Normalt ser man parallel bracing eller x-bracing, og mindre almindeligt en enkelt langsgående på midten fra blok til blok, eller som i østtyskland en enkelt forskudt til bassiden, som i en violin eller cello. Jensen rykkede den derimod til diskantsiden , og den går fx fra midt af halsblok til diskantsiden af endeblokken som vist her ( det, der ligner en stol er en liste, der forstærker dækket under stolen) :

Her en tilføjelse der absolut ikke er mindre original,- jeg har i hvert fald aldrig set noget lignende og har har døbt det “omvendt Y – bracing ” . Vinklen mellem de to lister er muligvis lidt større i virkeligheden, end på tegningen. Bemærk at den korte liste IKKE rører dækket hele vejen, men er fri, der hvor det er angivet. På en arched kunne det se tilfældigt ud, men da jeg også har set det i en “Jensen-Carved”, hvor en del af listen var savet væk for at undgå kontakt med dækket, er det helt sikkert med vilje, at Jensen lavede det sådan.

Nogle guitarer har ladderbraced bagside og han anvender også cleats til at stabilisere sammenføjninger.  I denne standard size er der ikke ladderbraces på bagsiden , men store “cleats” som disse

På sargen er der, i de tre guitarer jeg har kigget ind i, forstærkninger mellem bund og dæk , især omkring taljen ( og formentlig også ved cutaway ) .

Alle lister indeni er generelt kraftige og ret groft forarbejdede, hvilket bidrager til indtrykket af noget “solidt” snarere end forfinethed…

Generelt indtryk.

Det første, der slår en er hvor store og “massive” guitarerne er . De er bygget som kampvogne, og kunne være glimrende våben i Nyhavns værtshuse…. At de er så solidt bygget er nok medvirkende til at så mange har overlevet. Jeg tænker ikke, han har produceret det helt store antal guitarer, selv om han var aktiv i en del år ( ca . 1943-70 ), og han har nok lavet færre end Johs. Møller og Barslev vil jeg tro….måske kun 4-500, men det er rent gætværk…

Guitarerne er “majestætiske” at se på, og indtil nu har jeg ikke set to ens…Jensen lavede åbenbart kun unika modeller , eller satte en ære i variation.

Lyden er også noget specielt. Første indtryk er, at lyden er lidt svag, men det er fordi de ret tunge dæk skal drives eller fødes før lyden kommer frem. Godt anslag med højre hånd ( evt. tykke strenge) og så kommer lyden frem. Tonen er smuk og fyldig for en jazzguitar- såkaldt sweet sound.

Tjek dem ud, når du får chancen….og bask til den!  Den kan tåle det.

Kort sagt : Single Jensens guitarer har en meget stærk og egen personlighed, med mange unikke detaljer. Super spilbare og vellydende er de også, når man lige finder ud af at give dem noget til føden. Jeg er blevet ret fascineret af dem……og så gør det absolut ikke noget, at de er fra Danmark 😉 

Tak til Peter Jensen, Markus Munkholm, Jean Boudahana, Arne Joost, Kim Perry, Jeppe Lindahl, Søren Venema, Poul Martin m.fl for foto. Aksel a Botni for lån af guitar,  Curt Andersson for sparring og fotos og lån af guitar, og naturligvis en særlig tak til Ole Hans Jensen for biografien ( og fotos )

4.feb 2018 Kield A.

Hvis nogen ligger inde med kendte musikere, der spiller Jensen kunne de passende bringes her :

James Rasmussen, pioner i den danske rock, spillede også Single-Jensen. Her fra konkurrencen “Den danske Tommy Steele” som han vandt med bandet The Jamesmen ( Aftenbladet okt. 1957 ). Senere blev han kendt som medlem af Four Jacks. Han er stadig aktiv med James Rasmussen Trio.