Fangel

 

Efter mange års forsøg på at finde ud af hvad/hvem Fangel var, fandt vi i oktober 2017 et interview fra 1942, som gjorde det klart, at Fangel refererede til en person ( og ikke til den fynske by )….men det var ikke muligt at komme videre. Nu har min guitarven Ole Diemer fundet frem til mere præcise oplysninger, så overlader ordet til ham :

Walter Anders Henri Fangel, biografi og historie af Ole Diemer

Født: 07-01-1907.

Far: Henry Ernst Fangel. Født 18 – 05- 1879 i (Berlin ?), Tyskland.

Mor: Laura Louise Fangel. Født 25-08-1882 i Gammelby

Søskende: (Politiets registerblade medregner kun hjemmeboende børn i alderen 10 – 14, så der kan være flere):

Erik Lauritz Fangel (f. 21-08-1909)

Rudolf Willi Fangel (f. 13-03-1912)

Faderen er registreret som instrumentmager. Familien bor fra 01-05-1916 Tycho Brahes allé 36, 3. I København

Walter Anders Henri Fangels registerblad er udfyldt d. 01-05-1921 og sidste registrering foretaget 01-11-1922.

Fangelnavnet er kendt fra instrumenterne, men ellers er det ikke meget vi ved om firmaet eller manden bag. Første gang vi støder på navnet ”Walter Fangel”,  i forbindelse med instrumenter, er i februar 1930, hvor det i statstidende bekendtgøres at ”Anders Henry Walter Fangel driver Handel som eneste ansvarlige Indehaver af Firmaet Walter Fangel” Herefter er der stille frem til 2. Verdenskrig. I 1942 træder Walter Fangels selv frem i en artikel i ”Musikamatøren”, et eksempel på at datiden også kendte til skjult markedsføring: Musikamatøren blev udgivet af ”Etala” i Århus, der ud over forlagsvirksomhed også drev et musikhus, hvor Fangels instrumenter kunne købes.  Artiklen har billeder af instrumenter og af den ukendte instrumentbygger, der på dette tidspunkt var involveret i produktionen af Fangels instrumenter og den er det tætteste vi til nu kommer på personen Walter Fangel:

 

Interview fra Musikamatøren ( udgivet af Etala musikforlag ) 1942.

 

”Den danske Club-mandolin

Den herskende Varemangel, der nu ogsaa paa en tydelig og mærkbar Maade begynder at ramme Musikbranchen, kalder ganske naturligt paa de, der der har Mod og Initiativ til at gøre et Forsøg paa at bøde paa de tiltagende Vanskeligheder. Som én af disse, har da den indenfor Musikbranchen kendte og energiske Grosserer Fangel taget Initiativet til at gøre et Forsøg med en rationel Fremstilling af en virkelig første Klasses dansk Mandolin. Støttet af en dygtig og indsigtsfuld Instrumentmager er det nu lykkedes at bringe et Instrument på Markedet, der fortjener den allerstørste Anerkendelse. Den danske Clubmandolin er nemlig ikke, som det meste nye vi bliver præsenteret for i vore Dage, nogen Erstatningsvare, men et virkeligt Instrument, der i Kvalitet og Tone hævder sig smukt ved Siden af de, vi under normale Forhold indfører via Udlandet.

 

Vi har henvendt os til Herr Fangel for at faa lidt at vide om de Resultater, man har naaet, og Herr Fangel fortæller beredvilligt:

• Det, vi tilstræber ved Bygningen af vore Mandoliner er, at Tonen i Klangskønhed skal staa maal med den italienske Embergher, som gennem Tiderne altid har været det Instrument, den kræsne Mandolinspiller har foretrukket. Dertil kommer, at en dansk Mandolin skal følge Tidens Fordringer, være let haandterlig og beregnet paa at have med paa Udflugter. Derfor er den danske Club-Mandolin gjort mindre, uden at den specielle Mandolintone har forandret Karakter. Dette har kostet mange Eksperimenter, men det er lykkedes. Den danske Club-Mandolin er et solidt Instrument, præget af dansk Smag i det ydre, og Fremstillingen er saa rationelt udført, at den i Pris kan konkurrere med tilsvarende udenlandske.

Som en Forklaring til Billederne fortæller Herr Fangel lidt om selve Bygningen af Mandolinerne.

• Instrumentet formes og bygges over en Model. Denne Model bestaar af 2 dele, som skal passe nøje sammen – en Midterramme og en Underdel i Bundens Form. Naar siderne er udskårede, formes de om Midterrammen, og begge Enderne limes på en Klods, hvorpaa også halsen senere fastgøres. Bunden kan varieres, den kan laves i eet Stykke, eller i mange Strimler, hvortil man saa igen kan benytte forskelligt Træ. Har man limet Bunden paa, og det hele er tørt, kan man tage Modellen ud og sætte Halsen paa; derefter dannes Ribberne, som skal holde Dækket. Ribberne limes fast i Kanterne, og man kan nu paasætte Dækket. Naar alt dette er i Orden, limes Gribebrædtet paa, og Instrumentet paamonteres Mekanik, Strenge og Stol.

 

Til Slut udtaler Herr Fangel:

• Naar vore Mandoliner har faaet en saa udmærket Modtagelse indenfor Mandolinklubberne, skyldes det først og fremmest, at Arbejdet er lagt i Hænderne paa en Fagmand, der er helt fortrolig med Instrumentets Opbygning og som ved, at Tonen er bestemt af visse Forhold, som samvittighedsfuldt maa iagttages. Men ogsaa det kræsne Valg af Træsorter har sin store Betydning. Desværre tør vi ikke haabe at kunne vedblive med at fremstille den danske Club-Mandolin, selvom vi endnu raader over Materiale til et Kvantum, forudser jeg dog, at den Dag vil komme, da ogsaa vi maa standse.

                                                                                                                                                                              Ingv.”

 

Så sent som i 1945 reklameres der i en udgivelse fra Etala med ”Danske kvalitetsinstrumenter” af fabrikatet ”Walter Fangel”. Så på en eller anden måde, må Fangel have løst materialeproblemet. Sikkert, som så mange andre, ved at være kreativ i sit materialevalg. Vi kender mange bøgetræshalse fra krigens tid, og andre kreative løsninger med skandinaviske træsorter. Det er ikke lykkedes at datere Fangel-instrumenter efter 1945, men der må fortsat have været en hel eller delvis produktion på dansk jord. I April 1945 kom Litaueren Jonas Kaufmanas til København som flygtning. Kort efter kom han og hans familie til Dragstedlejren ved Thisted og her begyndte han en produktion af musikinstrumenter. Han havde dels kunder selv, men leverede også til andre. Her i blandt Fangel og Thisted musikhus. Fra hans regnskabsbog ved vi at han i perioden 1955 – 1964 ud over andre ting, også leverede ”guitardele” til Fangel. Vi kender ikke endnu til instrumenter bygget af Kaufmanas, og kender ikke handelsnavne på Fangels instrumenter fra denne periode.

 

Fangelfirmaet bliver ved med at fungere som leverandør til musikhusene, men senere kender vi kun til navnet fra importerede instrumenter. Bl.a. står der ”Walter Fangel” bag på mange af de stueorgler, der blev solgt mange af, fra sidst i 60-erne. Hvor længe Walter Fangel selv er aktiv i firmaet ved vi ikke.

 

I begyndelsen af 70-erne overtager Jørgen Andersen Hansen og Aase Erna Hansen Fangelnavnet. De fortsætter engrosvirksomheden bl.a. med argenturet på Yamaha. ”Til stor ærgrelse for os andre, for det var meget bedre end det skrammel vi andre solgte” fortæller en kilde fra musikbranchen. I perioden 1976 – til 1985 driver Fangel også Detailhandel fra tre butikker: I Århus, i Køge (det nuværende Køge Musikcenter) og på Frederiksberg Allé. Firmaets hovedsæde og lager flytter ind i den tidligere Wulffs tobaksfabrik på Nordre Fasanvej. 5/8 1998 ophører det sidste firma, der bærer navnet ”Walter Fangel”.

 

(Tak til Mogens Hockerup, Køge musikcenter og museumsinspektør Marie Martens for hjælp og information)

Kilde: Københavns stadsarkiv, politiets registerblade lokaliseret som følger 05-03-2018:

https://www.kbharkiv.dk/sog-i-arkivet/sog-i-indtastede-kilder#/post/police-45193

https://www.kbharkiv.dk/sog-i-arkivet/sog-i-indtastede-kilder#/post/police-12653

https://www.kbharkiv.dk/sog-i-arkivet/sog-i-indtastede-kilder#/post/police-1798113

Ole Diemer

 

Billeder

Den ukendte fagmand under fremstilling af Club-Mandolin. Hvis nogen kan genkende ham, vil det være fantastisk. Billederne er fra Musikamatørens interview med Herr Fangel i 1942.

Instrumenterne

Fangel lavede mandolinbanjo, mandolin og guitarer. Om de blev lavet af samme bygger, eller leveret fra forskellige byggere, ved vi endnu ikke. I de følgende lidt om hvert instrument.

Mandolin

Denne model gik under navnet “Club-Mandolin” .

Findes også i lys udgave (denne dateret 1944), og i udgave med bagside i et stykke ( jvf. interview)

Original reklame fra Musikamatøren – Etala Musikhus 1942

Jazzguitar

Disse modeller gik under navnet “Swing” . Der er tilsyneladende tre modeller. To lettere forskellige og en “billigudgave” af den ene.

To forskellige modeller, som dog ligner hinanden. Halsen er næsten den samme, men kroppen har forskellige huller. Den til venstre med “normalt” placerede huller og til højre med hæjt placerede huller. Den til højre har kortere og bredere huller. Bracing’en er også forskellig. Begge de viste modeller med den originale strengeholder, og stolene er sandsynligvis også originale. Den til højre er tydeligt mærket “Fangel”

Modellen til venstre findes også med “dot” postitionsmærker.

Et foto der viser det originale slagbræt :

Reklame fra 1942 (Musikamatøren)

Konstruktion

Etiket

Den typiske etiket, som ofte er dateret i hånden med årstal. De jeg har set har alle været fra 1943-45, så vidt jeg husker,- altså guitarer fra besættelsestiden.

Kroppen er med grandæk og sider og bund i ??.  Guitarerne er ladderbraced, med tre lister på øverste og nederste bredeste sted og i taljen. På modellen med de højtplacerede huller dog kun mellem hullerne i taljen.

Kroppens dimensioner ( modellen til højre på det øverste billede )

længde: 50 cm

overkrop: 28,7 cm

talje: 22,2 cm

underkrop: 39,5 cm

dybde: 9,2 cm

hul : 13,8 cm lang and 3,2 cm bred (modellen til højre på øverste foto)

Halsen er uden trussrod, trestykket, og med en meget kraftig profil. Ingen volut og “almindelig” hæl. Halsenden har en typisk kurve, og er frit svævende.

( stemmeskruerne på foto er ikke de originale )

Dimensioner :

bredde ved sadel: 4,3 cm

bredde i 12. bånd: 4,8 cm

mensur: 630 mm

Strengeholder

En typisk trapez strengeholder, men med et lille svaj på den øverste del. Alle Fangel guitarer , jeg har set, har denne strengeholder, og jeg har aldrig set den på andre mærker, så den er sikkert fremstillet eksklusivt for Fangel.

Stol

Der er tilsyneladende to forskellige originale stole,- begge er i hvert fald set på flere modeller og den ene er tydeligt mærket “Fangel”

Flattop steelstring

Der blev også produceret (få?) flattops. Jeg har set en med label (foto bortkommet, desværre), som blev solgt i England. Denne er uden etiket, men efter alt at dømme ( strengeholder, gribebrætsende, positionsmærker, lakering, binding, hals etc) også en Fangel, og måske den såkaldte “Spansk Model”

Mandolinbanjo

Den lille mandolinbanjo blev solgt under navnet “Concert-Banjo”

Reklame i Musikamatøren 1942

Tak til Ole Diemer for biografi og Jimmy Hansen og GG for lån af billeder.